Jeg hedder Bjarne

Jeg hedder Bjarne. Jeg er en af byens frie fugle. Det vil sige, jeg har dog et arbejde. Et arbejde, som jeg nok lidt tilfældigt støvede op for snart 8 år siden. Mest af bitter nød, men som skulle vise sig at være det helt rigtige for sådan én som mig.

Jeg hedder Bjarne og jeg er ufaglært. For de der godt 8 år siden havde jeg job i tøjbranchen. Det var sådan set et godt nok job, men også lidt kedeligt. Men på den anden side set, så havde skolen aldrig rigtig interesseret mig, så det med at få en uddannelse var ikke blevet til noget, før jeg pludselig havde forpligtelser overfor kone og tre børn

Jeg hedder Bjarne. En dag, sådan fra den ene til den anden, blev det økonomisk hårde tider for mit firma. Der var blevet skåret ned. Rationaliseret. Effektiviseret. Og jeg var én af den, der mistede jobbet. Synes ellers ikke, det kunne være min løn, der vejede så tung på vægtskolen. Måske var det bare en undskyldning for er en generel oprydning. Hvad ved jeg?

Jeg hedder Bjarne. Jeg har lige været inde i Huset i Magstræde for at hænge plakater op. Det har jeg gjort i otto år nu. Jeg cykler rundt på min cykel. Kender alle de steder, hvor jeg og mine plakater er velkomne. I Huset må de hænge. I dag fik jeg en rigtig hyggelig snak med Husets vicevært Dermot. Også én af byens frie fugle.

Jeg hedder Bjarne, og jeg har ofte hørt Dermots historie. Er irlænder, der kom til København sammen med en ven, lidt tilfældigt og unden planer for at blive. Fik job i Post Danmark, men endte med at bo her for altid. Siger selv, at han efter den første øl og en Gammel Dansk en kolde vinterdag, vidste Købehavn var et godt bytte for Dublin. 'Ja, jeg har 3 døtre med den samme skønne kvinde' fortæller han med et skævt grin. 'En dejlig brunette Bjarne! Ikke en lyshåret med lange ben og blå øjne'. Det var ellers mit gæt. Den ældste af Dermots piger er nu 30 og den yngste netop blevet student. De har klaret sig godt alle, ligesom mine 3.

Jeg hedder Bjarne. Jeg er med til at gøre min by værd at leve i.