Gør hverdag til fest

Jeg har gransket min hukommelse, spurgt forskellige mennesker om deres mest pinlige episode, men jeg har ikke fået en pinlig historie, som også MÆRKER pinligt, ikke mindst når det bliver skrevet og læst op. SÅ kom jeg i tanke om dag, jeg gik i mit køkken i Sydney og lyttede til 106.5 The Easy Mix (min favorit radiokanal) med den bedste rengørings- og bagemusik. Her var det lytterne, som ringede ind med deres mest pinlige episode. Damen her, lad os kalde hende Lauren tog prisen den dag. Well …..

Jeg havde haft den travleste dag på kontoret, og vidste at jeg skulle bruge i alt 1 time for at kunne nå min aftale hos gynækologen. Først en halv time på transport hjem, så lige 10 min i badet og så endnu 20 minutters transport hen til Dr. Kessler, hvis alt gik godt, for på det tidspunkt af dagen kunne det tage det dobbelte. OG så var der jo også lige den med parkeringen. Var jeg nu heldig eller uheldig med at finde en plads til min lidt store 4WD. Tiden fløj og jeg kunne se min tids-buffer konstant skrumpede ind, så da jeg endelig langt om længe sad i bilen på vej hjem, var jeg bare mindst 20 min for sent på den allerede.

Jeg fløj ind i huset og smed tøjet på vej op til badeværelset. Kiggede panisk på uret og måtte overtale mig selv til at skippe badet. Arrrrhhhhh bare ikke badet, vel? Så i stedet snuppede jeg den vaskeklud, der lå på kanten af vasken og gjorde mit bedste for at få vasket min ….. du ved ren. That’ll do tænkte jeg. Greb et par rene trusser og spænede ned ad trappen igen for hjertebankende at sætte mig bag rettet. Please dear God, lad trafikken være mit mindste problem i dag…. Heldigvis blev mine bønner hørt. Trafikken gled som i smør og jeg kunne også parkere rimeligt tæt på lægens konsultation. Jeg løb på det nærmeste ind til sekretæren og sagde helt åndeløst mit navn. Hun smilede bare roligt tilbage og sagde, at jeg kom præcis til tiden, så jeg kunne bare slappe helt af. Kunne mærke hvordan kroppen slap alle sine spændinger, faldt ind i en dejlig afslappet tilstand, som havde jeg lige løbet et par kilometre og nu havde fået mit hvile-åndedrag tilbage. Var ikke engang nervøs over, at jeg lige om lidt skulle ligge med mine stænger i de to bøjler. Jo ikke ligefrem en yndlingsposition for nogen af os kvinder vel? 

Nu blev det min tur til at blive kaldt ind til Dr. Kessler. Han gav mig hånden. Smilede og sagde, at det var dejligt at se mig og at han var glad for, at jeg altid passed mine konsultationer og i øvrigt altid kom til tiden. Bad mig tage bukser og trusser af og lægge mig godt til rette på briksen. Imens han fandt sine gummihandsker og sine torturinstrumenter frem, tog jeg mit tøj af, lagde mig op på briksen, skubbede mig ned mod kanten med enden, tog et dybt åndedræt og forsøgte at slappe helt af. Lægen rullede sig på sin stol hen mod mig, så han var i øjenhøjde med min ….. du ved. Og så fulgte der en lille periode med dyb tavshed. 

Lægen rømmede sig engang, jeg kunne høre da han tog sit instrument, og sagde så med dyb, men alligvel lidt munter stemme ‘nå, vi har nok pyntet os lidt til lejligheden i dag’. Anede ikke hvad manden talte om, så jeg svarede med sådan et hverken/eller ‘mja’ og koncentrerede mig igen om at slappe af i hele bækkenbunden. Nu kom vi til den del, som jeg tror alle vi kvinder hader. Og som altid var det overstået før man kunne nå at tælle til 10 og slet ikke så ubehageligt, som man mente at kunne huske fra sidst. Lægen fortalte mig, at alt så rigtigt fint ud. Livmoderen havde en smuk lilla farve, og at der ikke var nogen grund til at tro på celleforandringer eller andre uhyrligheder. Bad mig tage tøjet på igen.

Kørte stille og roligt hjem igen. Nærmest helt træt ovenpå de sidste par timers stress og jag. Gik op på badeværelset for lige at rydde op efter mig selv og for at få smidt vaskekluden til vask. Da jeg skyllede den under hanen kunne jeg se, at det var min lille datter, der havde brugt den sidst, for med vandet løb der nu en strøm af små glitrende stjerner og blinkende diamanter fra hendes glitterlim og fra æsken med hendes elskede glimmerpynt.